Piemonte

I det nordlige Italien finder vi den kendte vinregion Piemonte. Det er en smuk, grøn og frodig region, der er beriget med bløde bakker, skovområder, de høje alper mod nord og de næsten endeløse rækker af vinmarker. Det er ikke underligt, at navnet Piemonte stammer fra de to italienske ord: piedi og monte – fod og bjerg – området for foden af bjergene. Piemonte er langt fra Italiens største vinregion, hvad mængde angår – men måske er den det, hvad kvalitet angår. Det til tider rå og barske klima i området samt beliggenheden ved Alpernes fod bekommer vinstokkene vel. På trods af dette er området ikke overrendt, og italienerne selv kender Piemonte bedst for den gode mad og ikke mindst de fine vine, som området kan frembringe. Vinfremstillingen i Piemonte går langt tilbage og det var ganske sikkert grækerne, der startede den organiserede vindyrkning i området. I romertiden var området allerede berømt for sine vine, men efter romerrigets fald gik produktionen stærkt tilbage på grund af invasioner og krige. Først i middelalderen begyndte der igen at dukke skrifter op, der beretter om en fremragende druesort kaldet Nubiola, hvilket formentligt er identisk med vore dages Piemontes mest ædle drue Nebbiolo.

Læs om vingården
 
 












Vine fra regionen


BARBARESCO DOCG
Piemonte
BAROLO BASE
Piedmonte
NEBBIOLO D ALBA
Piedmonte
BARBERA DÁLBA SUPERIORE
Piemonte
BAROLO CANNUBI DOCG RISERVA
Piemonte
   
 
site created and hosted by skandiaweb
Classique Wine  •  Norgesvej 2  •  DK - 6100 Haderslev  •  Tel.: +45 28 19 60 20 & 20 44 18 57 •  info@classiquewine.dk